Følgende beretning om Førslev forsamlingshus historie er fra det tidligere beboerblad i Førslev "Os Imellem".

 

I slutningen af 1800 tallet var der opstået et stort ønske om at få et forsamlingshus, som der var bygget flere andre steder. De fleste forsamlingshuse blev bygget i 1880-erne og 90-erne, så Førslev var sent ude.

  Man havde snakket om at bruge mejeriets ishus og dele af laden som samlingshus, men det blev dog ikke til noget. I 1903 foreslås det at opføre en samlingssal i forbindelse med mejeriet, men det havde dog ikke den store tilslutning. Man besluttede at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge de forhåndenværende muligheder.

  Udvalget holdt møde d. 4. april hvor det vedtoges at bygningen skulle opføres i Førslev by og prøve at skaffe midlerne ved salg af aktier. Indsamlingen af kontanter kunne ikke lade sig gøre. En aktie på 5 kr. gav ikke det store resultat.

  Men ved et energisk arbejde lykkedes det dog at nå så langt at udvalget kunne indkalde til stiftende generalforsamling allerede d. 12. maj 1903. Udvalgets formand gdr. og brygger Ole Olsen, Førslev, kunne oplyse, at salget begyndte at gå godt, da man gik over til garantitegning i form af aktier på 25 kr. Det gik så godt, at den ønskede sum på 4000 kr. var mere end nået. Udvalget var enig om at foreslå at spiritus i videste udstrækning holdes ude fra forsamlingsbygningen.

  Handelsmand Hans Christiansen Førslev kunne berette, at der var tegnet 171 aktier a` 25 kr. - hvilket gav 4275 kr. Aktielånet afdrages over 15 år og aktionærer, der var fyldt 25 år, havde stemmeret.

  På den stiftende generalforsamling valgtes gdr. Ole Olsen Førslev, købmand P. Hansen Førslev, Sognefoged Jørgen Rasmussen Levetofte, husmand Anders Hansen Førslev, husmand Chr. Andersen Førslev, parcellist Cornelius Jensen Førslev, parcel. Henrik Petersen Førslev og parcel. Lars Hansen.

  Sognefoged Jørgen Rasmussen blev formand og købmand P. Hansen blev næstformand. Det skal nævnes at Jørgen Rasmussen også havde været formand for mejeriet og gdr. og brygger Ole Olsen havde været sognefoged før Jørgen Rasmussen.

  Det vedtoges på generalforsamlingsmødet, at spiritus ikke må udskænkes ved offentlige baller, med mindre bestyrelsen giver sit særlige samtykke dertil.

  Det overlades til bestyrelsen at indkøbe en passende byggegrund og sørge for husets opførelse og indretning.

  Bestyrelsen var ude og se på bestående forsamlingshuse bl.a. Tybjerg Lille, Sandby og Vetterslev, men beslutter dog at bruge Terslev forsamlingshus som model.

  Den 28. maj indkøbes byggegrunden af Johs. Petersens enke for 25 øre pr. kvadrat alen og udbyder samtidig tilbuddet i licitation. Af de 10 indkomne tilbud er det tømrermester Schwartz og murermester Eriksen Haslev, der er billigst med 5400 kr. og en rejsestald for 1000 kr. med gårdsplads, indkørsel og anlæg af grunden beløber den samlede pris sig til 7000 kr.

  Hele bygningen er 21,4 m lang og 10,1 m bred, med højt hvælvet loft; - på begge sider af indgangen i gavlen er der garderobeværelser og over disse er indrettet balkon. I modsat ende er indrettet en mindre sal. Under den i kælderen er køkken og et mindre samlingslokale. Det hele er holdt i en let og lys stil. Rejsestald med plads til 16 heste, bygget af tømmer og med tag af tagpap.

  Huset blev færdigt som lovet og den 26. september 1903 inviteres aktionærer og familie til indvielse og høstfest. Klokken halv fem gik man til bords i en blomstersmykket sal med orkesteret på balkonen. 

  Formanden sognefoged Jørgen Rasmussen bød på bestyrelsens vegne velkommen og takkede for den opbakning, der førte til at Førslev endelig fik et forsamlingshus. Efter sangen ”Der er et yndigt land” får pastor Andersen Førslev ordet. Del af hans tale citat ”Jeg takker bestyrelsen, der har været så venlig, at indbyde mig til denne fest. Jeg havde jo ikke kunnet vente en sådan indbydelse, da jeg ikke er blandt garanterne for det beløb, for hvilket bygningen er opført. Jeg har endog været modstander af, at denne bygning rejstes, idet jeg ikke har kunnet se trangen til en sådan bygning, så længe vi havde mejerisalen og skolens lokaler at samles i. Og jeg var imod denne bygning, fordi jeg nærede frygt for, at den skulle blive til fortræd for befolkningen” citat slut.

  I resten af hans lange tale, taler han om husets fremtid og hvordan det kunne bruges for at forsamlingshuset vil blive nævnt med ærbødighed og omtalt med glæde. Senere får folketingsmand Zahle, ordet, der fortæller om spredte træk fra en rejse i Schweiz og kommer ind på, at det ikke blot er en indvielsesfest og høstfest; - den 22. september er prins Christians fødselsdag og bliver med tiden kongens fødselsdag og med ønsket om at det må blive en folkelig konge, som man med glæde kan feste for.

  Efter at der var talt for bestyrelsen, værten, værtinden og formanden; -bød denne velbekomme. Snart efter trædes den første vals i Førslev forsamlingshus. 

  Om de første 10 år vides ikke så meget, men en annonce i 1907 om vært, oplyses at det bliver gæstgiver Brünger Haslev, der får beværtningen for en pris af 130 kr., og handelsmand H. Christiansen Førslev fik garderobe, stald og keglebane for 30 kr. Tilbuddene er gældende for et år.

  Som aktionær skulle man være godkendt af bestyrelsen og indskre-vet på medlemslisten. For at sælge eller overdrage sin aktie til andre kunne det kun ske med bestyrelsens samtykke. Fraflytter en aktionær sognet, er han pligtig til at indbetale sin aktie, hvis bestyrelsen forlanger det.

  Allerede i 1914 havde forsamlingshuset for lidt plads og man bliver enige om en tilbygning på 48 m2 bestående af en lille stue også kaldet ”dameværelset” og et mindre motorrum, for en pris på 2350 kr. Man lod samtidig taget på hele huset beklæde med bølgeblik.

  Ved en ejendomsvurdering i november 1914 beregnes værdien til 19.640 kr. målt ud fra et indtægtsoverskud på 1100 kr.

  Det er da også den lille sal og lille stue, der har været mest brugt. Fra husets start og frem til 1940-50erne har de private fester været den mindste del af udlejningen. Det har mest været klubber, foreninger og selskaber af forskellig art, der har lejet sig ind.

  Sognerådet brugte forsamlingshuset til møder og skatteindbetalinger helt frem til alderdomshjemmet blev bygget i 50-erne; - også mejeriet brugte huset til møder og udbetaling af mælkeoverskud.

  Gymnastikforeningen var med allerede inden forsamlingshuset blev bygget og havde en rimelig lejepris; - og brugte huset indtil skolen blev bygget i 60erne.

  Blandt andre, der brugte huset, skal nævnes: sygekassen, spareforeningen, låneforeningen, vandværksforeningen, afholdsforeningen, skytteforeningen, sygeplejeforeningen og foreningen hjælp til selvhjælp og hjælpekassen,  for at nævne nogle af dem. 

  Både husmandsforeningen og gårdmandsforeningen holdt møder og i forbindelse med dem skal nævnes tyreforeningen, kvægforsikringen, hesteforsikringen, gødningsforeningen, motorselska-bet og tærskeselskabet.

  Også flere politiske partier brugte huset. Frem til midt i 30erne var det: Kristelig Socialforening, Socialdemokratisk forening, Demokratisk forening. Senere deltog også : Radikal forening og Venstre forening.

  Der var danseskole i mange år med afsluttende afdansningsbal. Som danselærer var bl. a. i 1930 P. Hansen  Ringsted.

  Børnenes juletræ har forsamlingshuset afholdt lige fra start. Indskrevet i protokollen at det afholdes som sædvanlig; - senere blev der ydet et beløb af bestyrelsen.

Fastelavnsfesterne har været forskellige gennem tiden. I 1917 blev der afholdt 3 fastelavnsgilder. Førslev gårdmændenes fastelavnsgilde afholdes d. 18.

Den 21. er det Levetoftegårdmændenes og lige efter kommer husmændenes.

  I 1923 var der fastelavnsgilde i 2 dage, men også 3.dagen er indskrevet og en uge senere er det fastelavnsridderne.

  I 1930 holdt husmanden fastelavnsgilde og en uge efter var det AKS, der holdt fastelavnsfest.

  I 1939 blev der holdt fastelavnsgilde i 2 dage. Ved alle fastelavnsfester havde man lejet hele huset.

 

Uddrag af protokollen fra 1915 og frem:

  I 1917 anskaffer man carbid-lamper for at få mere lys i huset.

  I 1919 besluttes det at få indlagt elektrisk lys og der bliver opsat ca. 15 lamper.

  1920, - for tøj i garderoben betales 15 øre pr. nr. Staldpriser er for cykel 25 øre, 35 øre for enspænder køretøj og 50 øre for tospænder.

  1924, - Jens P. Nielsen bliver vært for 1 år for en årlig leje af 300 kr. og skal betale varme, lys og bevillingsskat. Urmager P. Thomsen lejer garderoben for 26 kr. samt 5 kr. for lys til værten; - parcellist P. Petersen lejer stalden for 11 kr. samt 5 kr. for lys.

  I 1926 besluttes det at lægge  nyt gulv og nye gulvbjælker i den store sal. Arbejdet udføres af tømrermester Hans Nielsen, Simmendrup. Gulvet skal være udsøgt 2. sorterings ovntørret træ. De gamle brædder og bjælker sælges på auktion.

  I 1930 opfordres dilettanter fra Terslev at optræde i Førslev. Entre: 1 kr. for voksne og 25 øre for børn. Hvad der skal bruges på scenen, lejes i Terslev.

Prislisten vedtages samme år af vært og bestyrelse

 

1 øl 35 øre
1 sodavand 20 øre
kaffe m/cognac eller snaps 60 øre
kaffe m. brød 40 øre
1 stk. smørrebrød 30 øre
1 cigar 25 øre
kaffe med bolle 50 øre
cognac eller rom 60 øre
Fælles kaffebord  
2 stk. brød 60 øre
1 snaps 45 øre
1/2 fl. snaps 5,50 kr.
1/1 fl. snaps

11,00 kr.

  I 1941 vedtog bestyrelsen at købe gymnastikforeningens klaver for 300 kr. Det vedtages at leje klaveret til foreninger for 8 kr. pr. aften. Gymnastikforeningen lejer klaveret for en fast pris af 25 kr. for et år.

  I 1944 forhøjes priserne for leje af lokaler, så prisen var :

Den store sal 15 kr.
Den lille sal 8 kr.
Dameværelset 8 kr.
Den lille stue 4 kr.

For sognerådet hæves prisen med 75 kr., så den årlige leje bliver 225 kr. Værten har ret til at opkræve 2 – 5 kr. for varme. Lejere udefra betaler 2 kr. mere i leje. 

Den 8. januar 1946 besluttes det at afholde dilletant forestilling d. 10. og 13 februar med 4-mands orkester. Entre 2,50 kr. for aktionærer og familie.

  1951 – Det vedtages at afholde aktionærfest d. 26. sept. med spisning for 6 kr. pr. kuvert og efterfølgende bal med Ole Petersens orkester; - entre 1 kr.

  I 1961 er lejeprisen sat til: 

Den store sal 50 kr.
Den lille sal 12 kr.
Dameværelset 12 kr.
Motorhuset 10 kr.
Hele huset 75 kr.
Klaver 15 kr.

 I 1965 installeres centralvarme til en samlet pris  ca. 12.000 kr.     Om modernisering af køkken i 1975 bliver man enige om at bygge et nyt; - da det vil være for besværligt at sænke gulvet i det gamle køkken i kælderen.

  I foråret 1978 udvides med garderobe og handicaptoilet. Den gamle garderobe under balkonen nedlægges og forsamlingshuset har opnået den form det har i dag. 

 

Udbygget til 75års jubilæum; - den sidste uge i september 1978, som de fleste sikkert kan huske, startede med diskotek og over loppemarked, cykelprøve for børn, bankospil, revy og sognefest aften og afsluttede med høst og aktionærfest den 30. september.

Ove Nielsen

Anne Lise Nielsen 

 

Kildemateriale :                  Lokalhistorisk arkiv, Haslev.

 

                                          Avisartikler    Mejeriet 1897

 

                                          Indvielse 1903

 

                                          40 år 1943

 

                                          50 år 1953

 

                                          Forsamlingshusets protokol 1915 og frem.

 

 

 

   
   
   
   
   
   

 

Efterlysning af billeder og protokoller.